home

news

links

contact

articles

komvest

old news

last update: August 20, 2007

Gamle nyheder - old news


Copenhagen Saxophone Quartet: Simeons Kirke 16.10. kl. 20
Saxofoner kan både synge som engle, snakke og kvække som frøer…
CSQ spiller ny og klassisk musik, der swinger og går på eventyr.
Med en på en gang sprød, blød og varm, næsten vokal lyd, overrasker de samtidig med fantastiske spilletekniske og klanglige muligheder.
Kvartetten har siden debuten i 1998 turneret i hele Europa og USA. De har særlig fokus på barokmusikkens mestre, så som Antonio og Domenico Scarlatti, Johann Sebastian Bach og Arcangelo Corelli.
Men også ny musik skrevet af nutidige komponister som Per Nørgård, Iannis Xenakis og Franco Donatoni er i spil, og den nye musik får med saxofonkvartetten et særligt liv og nærvær. Adskillige unge danske komponister har da også dedikeret værker direkte til Copenhagen Saxophone Quartet.
De fire musikere i Copenhagen Saxophone Quartet er:
Sopransaxofon: Torben Snekkestad
Altsaxofon: Maret Petersen
Tenorsaxofon: Jeanette Balland
Barytonsaxofon: Charlotte H. Andersson


Komvest Kammermusik 2007: Literaturhaus 21.10. kl. 16
Sangerinden Kirstine Ersbøll Meyhoff og saxofonisten Charlotte Andersson er i front ved dette års koncertrække med nyskrevet kammermusik fra Komvest - Vesterbro Komponistforening. I øvrigt medvirker pianisten Thomas Gooseman og strygekvartetten Alba. Programmet er varieret, og vi kommer til at opleve musikerne som solister og sammen i forskellige konstellationer. Komvest-musikken er iørefaldende, legesyg og fuld af overraskelser. Læs mere på www.komvest.dk. Anmeldelse af turneens første koncert i Sthens Kirke fra Helsingør Dagblad.

Komvest Kammermusik er støttet af:

Københavns Kulturfond
Andelskassen Oikos


Kormusik fra MySpace har premiere i Rundetårn 23.5. 2007
Også ny kompositionsmusik er på MySpace. Komponister fra Komvest var de første danskere i denne genre til at indtage det populære internetforum. Resultatet er blevet det fortløbende korværk Listenwell, der har tålmodigheden som tema. Første del kan opleves i Rundetårn den 23. maj.
Kormusikken fra Komvest fangede den engelske digter Mark Hillman i en sådan grad på internetforummet MySpace for godt et år siden, at han måtte høre de samme musikstykker igen og igen. Siden blev digteren og komponisterne venner i cyberspace. Og nu har venskabet udviklet sig til det fortløbende kunstsamarbejde Listenwell.
Listenwell er et internationalt musiksamarbejde mellem Mark Hillman og fire meget forskellige komponister, tre fra Komvest og Robert Waechter fra Østrig. Temaet er tålmodighed og tidens betydning. Listenwell både udspringer af og træder et skridt tilbage fra internettet. Det er født ud af det sociale netværk MySpaces muligheder, men samtidig er tesen, at netop cyberspace livsformen indeholder en risiko for, at man overser grundlæggende menneskelige værdier.
Skabelsen af Listenwell er en langstrakt proces, som man kan følge på MySpace. Første del af værket kan imidlertid allerede opleves i Rundetårn den 23. maj, hvor det højt estimerede specialensemble for ny dansk kormusik Hymnia med dirigent Flemming Windekilde synger to af de centrale korsatser i Listenwell skrevet af Morten Hansen. Samme aften bliver korværkets teser reciteret af Georgina Hillman akkompagneret af Robert Waechters meditation for soloviolin.
Vinder af Holmboe Prisen
På programmet i Rundetårn er også et gæstebidrag fra den canadiske komponist Rachel Sauvé, som Komvest ligeledes har mødt gennem MySpace.
Derudover får publikum en enestående chance for at opleve en nyskrevet suite for baryton-sax af Komvests Kasper Nefer Olsen. Suiten beskrives som barok with a twist og er specielt skrevet til Charlotte Andersson, der er en af landets mest velanskrevne musikere på den eksperimenterende musikscene.
Også nyskrevet musik fra komponisterne Pernille Louise Sejlund, John Erik Ekberg, Christian Hildebrandt og Bjarke Moe fra Komvest bliver denne aften sunget af Hymnia. Sidstnævnte komponist, Bjarke Moe, har netop vundet Holmboe Prisen.
Komvest koncerten den 23. maj i Rundetårn begynder klokken 20. For nærmere oplysninger kontakt Christian Hildebrandt, tlf.: 2511 4163, email: mail@komvest.dk
Foreningen Komvest blev stiftet i 1999 af en håndfuld unge komponister på Vesterbro med det formål at samle komponister med særlig interesse for kormusik. Komvest har i dag elleve medlemmer.
Links:
www.komvest.dk
www.myspace.com/komvest
www.myspace.com/listenwellproject

Komvest Kormusik er støttet af:

Dansk Kapelmesterforening
Nordea Danmark-Fonden
Kristkirkens Menighedsråd


Lola Perrin - Ravemusik for Sommerfugle
Solo klaverkoncert i Vanløse Kulturhus den 4. marts 2007 kl. 15. Lola Perrin gæstede Danmark for anden gang - denne gang med kompositioner af Komvest-komponisterne Morten Poulsen, Pernille Sejlund, Christian Hildebrandt og Kasper Nefer Olsen på programmet!

Pianisten og komponisten Lola Perrin er en ægte kosmopolit: bosat i London, New Yorker af fødsel med ukrainsk og ungarsk blod, og med en karriere der har bragt hende rundt i hele Europa som solo-optrædende med egne værker og som komponist af filmmusik til flere internationalt anerkendte kortfilm.

Netop det filmiske kendetegner Lola Perrins musik, der udvikler sig langsomt og drømmende i bølger af klang- og melodifigurer, der gentages og gradvis ændres og skifter karakter. Stilen er udsprunget den amerikanske minimalisme, der skabtes af komponister som Steve Reich, Terry Riley og Philip Glass i 1960'erne, men Lola Perrin blander den med jazzede elementer og melodisk lader hun ofte traditionals skinne igennem. Som komponist er hun inspireret af kunstere fra vidt forskellige genrer, bl.a. Edward Hopper, Rachel Whiteread, Ansel Adams og Carsten Hoeller. De traditionelle genreskel udfordres i mødet med Lola Perrins forunderlige klaverstil!

I 2006 optrådte Lola Perrin bl.a. ved "Women in Jazz" i Tyskland, "Motives Festival" i Belgien og ved afslutningen på "London Jazz Festival" for en intenst lyttende fyldt sal. Bortset fra et enkelt besøg i Stockholm har Lola Perrin hidtil ikke gæstet Skandinavien - før hun i efteråret 2006 gennem musikerportalen MySpace fik kontakt med den danske komponistgruppe Komvest og i samarbejde med dem spillede en privat arrangeret koncert i Rundetaarns smukke bibliotekssal den 5. oktober. Danmarks Radio bragte i denne forbindelse en udsendelse om Lola Perrin og om den nye generation af musikeres muligheder for at mødes hen over alle grænser gennem internetfora som bl.a. MySpace.


Komvest 2007 - Choral Music
March 11 at 4 PM, Bagsværd Kirke
March 18 at 8 PM, Kristkirken in Copenhagen
Both concerts performed by Ensemble Vest conducted by Flemming Windekilde.

Download the concert programme here


Komvest Autumn 2006 - Chamber Music

Chamber Music – first performances of music by John Ekberg, Morten Poulsen, Morten Hansen, Kasper Nefer Olsen, Pernille Sejlund, Christian Hildebrandt and Bjake Moe.

October 6, 8 PM – Huset Magstræde, Salon K, Rådhusstræde 13, Copenhagen K, 1466
tickets at entrance 50 kr.

Kirstine Ersbøll, mezzosoprano – Charlotte Andersson, saxophones – Morten Poulsen piano – The Alba String Quartet

For more information please visit: www.komvest.dk

Download concert program here


komvest uropførelser - komvest 2006

januar 2006

12. marts og 19. marts, begge dage kl. 20 kan i hhv. Korsvejskirken i Kastrup og Kristkirken på Vesterbro opleves uropførelser af Vesterbro Komponistforenings medlemmer. Samtidig byder foreningen velkommen til sit 10. medlem, John Ekberg, af hvem der opføres to motetter for blandet kor a cappella: "Hannas lovsang" og "De, der håber på Herren". John Ekbergs musik er bl.a. kendetegnet ved et frapperende rytmisk spil og et tone- og formsprog, som på ofte overraskende måde viser referencer til både Messiaen og det 15. århundredes polyfoni.

Ved koncerterne vil der i øvrigt blive uropført nye kor- og orgelværker af Bjarke Moe, Christian Hildebrandt, Kasper Nefer Olsen, Morten Hansen, Morten Poulsen, Pernille Louise Sejlund, Peter Lindeman Jørgensen ogThomas Løbger.

Som de tidligere år har komvest samlet et projektkor bestående af ca. 30 sangere fra det dygtige og engagerede københavnske korliv. Årets dirigent er Flemming Windekilde, som er blandt de fremmeste dirigenter i Danmark og i kormiljøet særlig kendt som dirigent for Kammerkoret Hymnia og som instruktør for DR-Radiokoret.


komvest og Østerbro Koncertforening

oktober 2005

28.-30. oktober afholdtes Østerbro Koncertforenings efterårsfestival i Unitarernes Hus på Dag Hammarskjölds Allé. Festivalen bød bl.a. på et samarbejde med Vesterbro Komponistforening, og der opførtes klaverstykket "Fem trolde med fir'-toget" af Pernille Louise Sejlund, det programmatiske værk "Kobberslangen" for cello og klaver af Bjarke Moe og "Vest- Østlig Kvartet" for klarinet, violin, cello og klaver af Christian Hildebrandt. De medvirkende musikere var bl.a.Thomas Gooseman og Henrik Metz, klaver, Joachim Åkerlind, klarinet, Anna Åkerlind, violin og Tobias Wallin, cello.


komvest 2005

marts 2005

Næsten 200 mennesker var publikum ved årets Komvest-koncerter, heraf havde de 105 valgt at besøge Kristkirken ved Enghave Plads på Vesterbro om aftenen d. 27.2. Denne koncert med efterfølgende uropførelses-reception blev kulminationen på en måneds intenst prøvearbejde, der som sædvanlig var forløbet i et tæt samarbejde mellem dirigent, sangere og komponister. Koncertprogrammet, som ses overfor, var tæt pakket med uropførelser, men 1 time og 15 minutters ny musik fik ikke det forventningsfuldt lyttende publikum til at blive ukoncentrerede, og sjældent har man vel oplevet 105 mennesker have en så intens fælles opmærksomhed. Det var simpelthen en magisk koncert!

Alle tre koncerter vidnede dog om det høje niveau både musik og ensemble havde fundet i år, og foreningen venter med spænding på at kunne præsentere årets cd inden udgangen af marts.

Et nyt projekt er allerede i støbeskeen: Det drejer sig om et nylig indledt samarbejde mellem Vesterbro Komponistforening og Østerbro Koncertforening. Samarbejdet skal munde ud i en minifestival efteråret 2005, hvor Komvest-musik skal præsenteres i koncertforeningens lokaler ved koncerter i Unitarernes Hus på Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro.

Dette projekt skal være begyndelsen til den udvidelse af Vesterbro Komponistforenings aktiviteter, som er en uundgåelig følge af det stigende antal medlemmer.

Hermed søger foreningen at skabe en basis for ud over det årlige korprojekt i foråret også at have et årligt tilbagevendende kammermusikprojekt om efteråret.


Komvest 2005

januar 2005

27.2. kl. 16 i Jægersborg Kirke
27.2. kl. 20 i Kristkirken ved Enghave Plads
2.3. kl. 20 i Bagsværd Kirke

Uropførelser af kor- og kammermusik fra Vesterbro Komponistforening:

Pernille Louise Sejlund
Bjarke Moe
Thomas Løbger
Morten Poulsen
Thomas Hjort Jensen
Kasper Nefer Olsen
Morten Hansen
Christian Hildebrandt
Peter Lindeman Jørgensen

Ensemble Vest dirigeres af Søren Christian Vestergaard

Øvrige medvirkender:

Anne Nørgård-Sørensen, sopran
Kristine Poulsen, fløjte
Ida Dyhr Caspersen, obo
René Jørgensen, vibrafon
Esben Tend, cello
Kresten Wolff Thomsen, dirigent

grafisk design: Marie Priem



Komvest 2004

januar 2004

21. marts 2004 kl. 16 i Jægersborg Kirke og

28. marts 2004 kl. 20 i Kristkirken på Enghave Plads:

Vesterbro Komponistforening med Ensemble Vest: Ny musik af medlemmerne. Begge koncerter ledes af Søren Christian Vestergaard, som også var dirigent ved uropførelseskoncerterne i foråret 2003. Søren Christian er uddannet som organist og korleder ved konservatorierne i Esbjerg og København, og han er som kordirigent elev af Søren K. Hansen.


Værker på CD

18. november 2003
De fire første i en række af CDer med optagelser fra Vesterbro Komponistforenings uropførelsesprojekter 1999-2003 kan bestilles gennem tonsats. Klik på coverbilledet for at se forstørrelse.

zoom CD 1

zoom CD 2

zoom CD 3

CD4: cover ikke færdigt


Vesterbro Komponistforening på finansloven 2002

18. november 2003
Statens Musikråd støttede 2002 Vesterbro Komponistforening med kr. 20.000.

Ud af det kom der fire uropførelsesprojekter, bl.a. et kollektivt komponeret requiem og en såkaldt gregoshop, hvor medlemmer af foreningen udkomponerede en messe fra graduale romanum, som blev opført ved kulturnatten i Helligåndskirken på strøget af en professionel herrekvartet. Endelig blev de tre første af ovennævnte cder produceret.